I den forløbne uge var den formentlig største nyhed her herhjemme, at Mærsk har besluttet at lukke skibsværftet Lindø.
Siden er det løbet ind med løfter fra politisk side om besøg på værftet.
Lørdag var det økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), der lagde vejen fordi Lindø. Værftet lukker helt fra 2012, - hvilket anslås at koste i omegnen af 8.000 arbejdspladser i området.
Den konservative leder var da også på stedet klar med et løfte i form af to - tre millioner kroner til efteruddannelse af de mange medarbejdere, der skal finde nyt job. Det skriver DR.
Ministeren vil også arbejde for at opbygge en fond på 300 millioner kroner, der kan være med til at sparke nyt liv i skibsværftet, når lukningen er en realitet.
Mandag får Lindøværftet igen besøg, når lederne af oppositionen Villy Søvndal(SF) og Helle Thorning-Schmidt(S) skal ud og ryste hænder på Nordfyn.