Målmanden Anders Lindegaard kan efter al sandsynlighed se frem til at få spilletid, når Manchester United tirsdag aften spiller Champions League-kampen mod Galatasaray i Istanbul.
Manchester United-manager Alex Ferguson har valgt at spare en lang række af de etablerede navne i kampen, som er uden den store betydning for klubben, eftersom United allerede er sikker på at gå videre til ottendedelsfinalerne.
Førstevalget i målet, David De Gea, er ikke med i truppen, ligesom han heller ikke var det i weekenden, da Anders Lindegaard vogtede målet i 0-1-nederlaget ude til Norwich.
Ved den lejlighed sad De Gea ude på grund af tandproblemer.
Anders Lindegaards målmandskollega til kampen mod Galatasaray bliver den 19-årige Sam Johnstone, som endnu har sin debut til gode på førsteholdet.
Alex Ferguson har også udeladt navne som Robin van Persie, Wayne Rooney, Rio Ferdinand, Ryan Giggs og Paul Scholes fra truppen.
I truppen er til gengæld mange spillere, som endnu ikke har optrådt i Champions League.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.