Anders Lindegaard har ifølge Manchester Uniteds hjemmeside imponeret til træning. Men det har endnu ikke resulteret i spilletid - én gang har han været med, og da sad han på bænken.
Men nu får den danske keeper chancen for United. Han skal nemlig stå på reserveholdet, når de møder Bolton torsdag aften. Det skriver bold.dk
"Det bliver min første kamp i to måneder, så jeg ser virkelig frem til at få lov at spille," siger Lindegaard til Uniteds tv-station, MUTV.
Den fynske keeper blev i vinter solgt fra Aalesund i Norge og er tænkt til at skulle løfte den tunge arv efter Edwin van der Sar, når han stopper sin sin karriere.