Linda Andrews blev for en måned siden kåret som årets X-Factor. Titlen forpligter, og nu har den færøske sangerinde været i studiet for at indspille sange til hendes debutalbum.
Udgivelsesdatoen er endelig fastlagt, og pladen lander i butikkerne den 2. juni, oplyser Gaffa.
Indtil videre har man kunne købe singlen 'Det bedste til sidst', som har været en forrygende salgssucces. Den er netop fået guld med sine 15.000 solgte downloads.
"Det er en drøm, som endelig er gået i opfyldelse. At få lov til at lave en rigtig soloplade, og vise hvad jeg kan, og hvem jeg er. Jeg glæder mig til at kunne præsentere den for alle mine fans og til at komme ud og optræde live med de nye numre," lyder det fra Linda.