Lindas vinderalbum 'Into The Light' udkommer på tirsdag, og den 35-årige færing er spændt på, om den danske befolkning vil tage godt imod hende.
Efter at have vundet talentkonkurrencen X-Factor på DR 1 er der store forventninger til albummet fra de mange seere, der så med hver fredag aften, skriver B.T.
"Det er nu, jeg skal findes værdig eller ikke værdig, om jeg fortjener titlen som X-Faxtor-vinder," siger Linda.
"Men jeg kan ærligt sige, at jeg har gjort det bedste, jeg kunne. Jeg er super stolt af pladen. Jeg føler 100 procent, det er min. Jeg kan stå inde for den, for der er ingen, der har sagt, hvad jeg skal synge, hvordan det skal lyde, eller hvordan jeg skal se ud på coverbillederne," fortsætter sangerinden.
På debutalbummet vil man blandt andet kunne lytte med på vindernummeret 'Det bedste til sidst', som Linda sang i finalen den 27. marts, som er komponeret af den danske Aqua-stjerne Søren Rasted.