Der blev ikke kastet med vaser, da komikerparret Linda P og Anders Grau gik fra hinanden.
Det forsikrer Linda P overfor Tæt På.
Hun fortæller til ugebladet, at parret gik fra hinanden for to uger siden.
- Og det er sket i fredelig enighed. Vi var enige om, at vi var bedre som venner. Jeg kan ikke engang sige, at vi har slået vaser i hovedet på hinanden, siger Linda P.
Linda P og Anders Grau fandt sammen for et par år siden, og det kom som en overraskelse, fordi Linda P indtil da havde haft flere forhold til kvinder.
Dengang sagde hun blandt andet til Her og Nu, at hun selv tænkte over, hvad det nye forhold ville betyde.
- Selvfølgelig havde jeg selv nogle tanker om det i starten. Måske er 90 procent af mine fans lesbiske, der tænker, 'forræder'. Men selvfølgelig forstår folk godt, at kærlighed er kærlighed, fortalte Linda P dengang.