Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Udtalelse fra Lind Invest
"Vi vil, uanset at vi med købstilbuddet ikke opnåede den ønskede ejerandel, fortsat være en langsigtet aktionær i Mols-Linien. Vi vil derfor, som tidligere nævnt, søge at samarbejde med de øvrige langsigtede aktionærer, så der skabes maksimal værdi i selskabet.
Vi afventer nu resultatet af Polaris' købstilbud og dermed den endelige ejerfordeling. I den nuværende situation er vi tilfredse med børsplatformen, og vi vil derfor ikke stille forslag om at afnotere selskabet. Hvis Polaris gør det, vil vi tage stilling til værdien af en afnotering på baggrund af indholdet i forslaget og situationen på det pågældende tidspunkt," udtaler Henrik Lind, administrerende direktør i Lind Invest.
For yderligere information henvises til Henrik Lind, administrerende direktør i Lind Invest.
Om Lind Invest
Lind Invest er et uafhængigt holdingselskab med base i Aarhus. Vi foretager investering i selskaber - børsnoterede som unoterede - og skaber værdi via aktivt ejerskab og med stort fokus på værdiskabelse og transparens. Vi fokuserer på at skabe langsigtede relationer til alle interessenter og på at have en lang investeringshorisont.
Investeringerne foretages efter en klart defineret strategi, og styringen af investeringerne baseres på en stram risikopolitik og -styring. Alle investeringer sker for egen risiko og med egne midler.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.