"Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så var jeg endt i noget med at optræde. Jeg havde nok fortsat min karriere som sportsdanser, og så var jeg endt som dommer og underviser,"siger Lina Rafn, der i øjeblikket er i studiet for at nå at lave endnu et Infernal-album, inden hun skal føde i begyndelsen af marts.

"Det var et svært valg, da jeg lagde den drøm på hylden. Jeg var på Top 100 på verdensranglisten de første par år med Infernal, men havde min partner i Jylland og Infernal i København. Så jeg måtte vælge, da vi skulle lave vores første album.”

"Der er ingen tvivl om, at mit talent som danser faktisk er større end mit talent som sangskriver, producer og sangerinde. Til gengæld passede det ekstremt dårligt til mit temperament, at jeg ønskede at begå mig i en verden, hvor resultaterne bestemt ikke alene afhang af min præstation, men lige så meget afhang af, hvorvidt man havde købt enetimer hos de rigtige, eftersom det er trænerne, som står som dommere."

"Desuden var det ikke let for mig at være så afhængig af en partner - mit ambitionsniveau var og er højere end de flestes. Sidst men ikke mindst viste det sig faktisk med tiden, at min kærlighed til musikken var større end min kærlighed til trin og bevægelser".

"Hvis der til en konkurrence blev spillet et fantastisk nummer, blev min præstation ofte 25-30 procent bedre. Det blev helt klart en frustration til sidst, at jeg ikke kunne styre valget af musik. Det kan jeg heldigvis der, hvor jeg er i dag!"