Der arbejdes lige nu på at få de store navne med på sommerens festivaller, og Roskilde Festival kan også forvente at få den britiske Lily Allen med på programmet, skriver Soundvenue.
Allen, der lige nu er pladeaktuel med albummet 'It's Not Me, It's You', har nemlig meldt sin ankomst i Danmark til sommer på sin My Space-blog. Dog er det ikke blevet bekræftet af arrangørerne bag Roskilde Festival, men sangerindens melding tyder på, at der er hold i nyheden.
Det vil dermed blive den første danske koncert for den britiske sangerinde, siden hun var forbi Danmark i december 2006 uden et egentlig album på gaden.
Udover popsangerinden vil Coldplay, Nine Inch Nails, Röyksopp og Oasis også lægge vejen forbi sommerens store event.