Lilleprinsen kan trygt gå i gang med at lave sin egen hjemmeside. Han har netop fået overrakt retten til domænenavnene ChristianXI.dk og Christian-XI.dk, og dermed slipper han for at reklamere for automatiske støvsugere. Det har Klagenævnet for Domæneklager afgjort, skriver Ekstra Bladet.
Allerede dagen efter, at den danske tronarving Christian kom til verden, blev domænerne ChristianXI.dk og Christian-XI.dk oprettet.
Køberen var en privatperson, og han købte ifølge Klagenævnet for Domæneklager domænerne for sjov. Efterfølgende brugte han dog siderne til at henvise til en anden af sine hjemmesider med salg af automatiske støvsugere.
Det klagede Kongehuset over, og nu har Klagenævnet for Domæneklager afgjort, at personen ikke har ret til navnene.
Historien melder intet om det måske endnu mere oplagte navn til en royal hjemmeside ? www.lilleprinsen.dk ? der i dag er ejet af det danske webhosting-firma Webone.com.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.