En særkontrol foretaget af Energistyrelsen, som blev offentliggjort i marts måned, viste fejl i 60 pct. (37 ud af 62) af de kontrollerede hulmursisoleringssager, som havde modtaget tilskud under energispareindsatsen. Der var bl.a. tale om fejl i dokumentationen, forkert opmålinger af det isolerede areal samt utilfredsstillende kvalitet i arbejdet.

Det fik d. 22 marts i år energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til at indføre et tre måneders midlertidigt stop for tilskud til hulmursisolering. Et stop, der nu er gjort permanent efter aftale med de energiselskaber, som er part til energispareaftalen.

"Jeg står på forbrugernes side i denne sag, og jeg vil ikke acceptere, at der er så omfattende sjusk og fejl, måske endda direkte fusk, med en ordning, hvor der både gives tilskud, og som koster husejerne penge. Derfor lukker vi for tilskud for hulmursisolering, og derfor har regeringen også styrket den generelle kontrol med hele ordningen, så vi kan få nedbragt antallet af fejl. For jeg vil gerne opfordre den enkelte husejer til at lave energibesparelser, og det er fortsat muligt at søge om tilskud til en række andre tiltag, der gavner såvel klimaet som pengepungen," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Opfølgning på fejl

Energistyrelsen undersøger fortsat de sager, hvor der er blevet fundet fejl under særkontrollen af hulmursisolering for at afdække, om der skal korrigeres i de indberettede besparelser, og om der er nogle sager, hvor man må skride til politianmeldelse. Arbejdet forventes at være afsluttet ved udgangen af juni måned.

Energistyrelsen har desuden pålagt samtlige energiselskaber at foretage en intern kvalitetskontrol af indberetningerne i samtlige hulmursisoleringssager, som er indberettet i 2016, med henblik på at afdække antallet af sager, hvor besparelsen er indberettet forkert og foretage en korrektion af indberetningen.

"Vi skal have ryddet op i det her morads og have afdækket, om der er udbetalt tilskud på et forkert grundlag. Det er afgørende for tilliden til energispareindsatsen, at tilskuddene bliver givet på det rigtige grundlag", siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

I april styrkede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) den generelle kontrol med hele energispareindsatsen ved at tilføre 115 mio. kr. til området frem mod 2021. Pengene går til op til 20 nye ansatte i Energistyrelsen og Energitilsynet, der bl.a. skal foretage stikprøvekontroller og gennemgå bilag for at komme problemerne til livs.

Om energiselskabernes energispareordning

Siden 2006 har energiselskaberne haft årlige energisparemål. Målet er en del af en frivillig aftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme, olie og naturgas.

Energisparemålet er gradvist steget gennem årene frem til 2015. Den seneste energispareaftale er fra 2016, hvor selskaberne har forpligtiget sig til at spare 10,1 PJ, hvilket svarer til det årlige energiforbrug i ca. 110.000 gennemsnitlige danske parcelhuse.

Udgifterne til energispareindsatsen betaler forbrugerne over energiregningen. Der er et politisk fastsat et loft for udgifterne på 1,5 mia. kr. årligt.

Hvert år gennemføres der over 100.000 enkelte sager, som får støtte fra energispareindsatsen. Det kan f.eks. være udskiftninger af vinduer, isolering af loft og varmerør og skift af radiatorventiler.