AEK Athen blev de små og må nøjes med UEFA Cup, mens Lille blev de store og går videre i Champions League. Det var resultatet af sidste runde i Gruppe H onsdag aften.
Lille overhalede grækerne, da de vandt 2-0 ude mod AC Milan på mål af Odemwingie og Keita. AEK Athen kunne have afgjort det selv, men kiksede da de kun fik 2-2 i Belgien mod Anderlecht, som ikke kan bruge det ene point til noget som helst, de ender sidst alligevel. Trøstmålene blev sat ind af Vanden Borre og Frutos, mens AEK Athens Lakis og Cirillo også traf. Milan cruiser videre på førstepladsen trods nederlaget til Lille.