Regeringen kunne redde op mod 2.500 mennesker om året fra at dø af medicinfejl, men den gør det ikke.

Eksperter har i årevis peget på, at man med simple metoder kan rette op på helt simple fejl, som kan være skyld i mange af dødsfaldende. Foreløbig har eksperterne talt for døve øren.

»Vi forstår det overhovedet ikke. De ting, der bliver foreslået, ligger populært sagt lige til højrebenet,« siger Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening.

Den metode er, at alle borgere, der får over tre forskellige lægemidler, årligt får deres medicin gennemgået af en farmaceut. Hvis farmaceuten finder tegn på, at borgeren får forkert medicin, anbefaler han lægen en ændring.

En gruppe eksperter, som regeringen selv havde udpeget, anbefalede helt tilbage i 2004, at man indførte medicingennemgang overalt i landet. Siden er intet sket. Niels Kristensen har som en af de få selv indført det på sit eget apotek i Lyngby-Taarbæk sammen med medicinundervisning af plejepersonale, og nu får kommunen ikke længere kritik af embedslægen for at give forkert medicin til sine plejehjemsbeboere.

Kæmpe besparelse

Og det er ikke, fordi der ikke er råd. Medicingennemgang virker så godt, at det kunne spare samfundet for 328 millioner kroner, hvis det blev indført på landsplan, fordi langt færre ville blive syge af medicinen, påpeger Apotekerforeningens analysechef, Per Nielsen.

En anden metode er, at ældre mennesker får al deres medicin i små pakker, der er pakket netop til dem. På den måde behøver gamle fru Hansen ikke sætte sig ind i 16 forskellige typer medicin hver dag, men kan blot tage de piller, der ligger i en pose, hvor der står for eksempel står »onsdag kl. 12.00«.

Pakningen foregår på maskine, som giver færre fejl, og det koster borgeren 1 krone om dagen.

Men det hele kræver, at regeringen tvinger kommunerne til at bruge penge på det – ellers foretager kommunerne aldrig de nødvendige investeringer, mener Apotekerforeningens formand.

»Beregninger viser, at det her faktisk er en besparelse. Eksperter har anbefalet det i årevis. Men det vigtigste må være, at det giver bedre livskvalitet, mindre sygdom og færre dødsfald på plejehjemmene. Vi kan snart ikke være det bekendt,« siger Niels Kristensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K).