Natten til onsdag skete det, som biologer og dyrepassere ikke troede kunne ske.
For første gang i verdenshistorien er det lykkedes et marsvin - efter mange timer med veeer - at føde en unge i fangenskab.
Det skete i oplevelses- og forskningscentret Fjord&Bælt i Kerteminde klokken to om natten.
Marsvinet Freja fødte en lille marsvinekalv på otte kilo.
- Fødslen forløb lige efter bogen og både mor og kalv har det efter omstændighederne godt. Freja har været meget stærk og utrolig opmærksom på at hjælpe den nye kalv godt på vej ind i den store verden, siger Fjord&Bælts kommunikations-ansvarlige Christina Kroer Hansen.
Men selv om fødslen gik rigtig godt, er det ikke sikkert, at den lille kalv overlever.
- Der er en risiko for at kalven ikke overlever til stede, men både Freja og kalven ser ud til at trives i bedste velgående, siger Christina Kroer Hansen.
Nysgerrige kan besøge centret i dag frem til klokken 18.00 og se det, der på nu værende tidspunkt må være verdens mindste kendte hval.