Den amerikanske rapper Lil Wayne og kollegaen Birdman er blevet sagsøgt af en mand, der påstår, at hans stemme er blevet brugt på det nye album, uden at han har givet lov.
Thomas Marasciullo fortæller, at Wayne tilbage i 2006 havde fået lov til at indtale noget tekst på italiensk.
Den italienske stemme blev derefter brugt både på et af Birdmans numre og på Waynes single 'Respect' samt på andre af numrene på rapperens album 'Like Father, Like Son'.
Albummet gik hen og blev et hit på den amerikanske r&b/hip hop hitliste, og nu kræver Thomas Marasciullo sin ret. Det skriver BBC News.
Ifølge Marasciullo opdagede han sin stemme på numrene, da datteren fik fingrene i Waynes' 'Respect', da hun ville købe den som ringetone.