Bowlingkegle-opsætter, ligopgraver og menneskeligt vækkeur.
Går du med en drøm om et af disse job, er du desværre født for sent. De hører nemlig til job, der er uddøde.
En bruger på det sociale medie Reddit har samlet en liste over 11 professioner, der ikke eksisterer længere, fordi teknologi og udvikling har gjort dem overflødige.
For eksempel var der for år tilbage mennesker, der var ansat til at vække andre ved for eksempel at banke på deres vinduer. Andre rejste keglerne på bowlingbanerne op igen, hver gang glade bowlere væltede dem ned. Begge funktioner er som bekendt overtaget af maskiner nu.
Også rottefænger er en uddød profession, og samfundet har heller ikke længere brug for medarbejdere til at sende telefonopkald udenbys.
Endelig findes der på listen også en mere makaber profession. Før i tiden var der nemlig ansat folk til at grave lig op fra kirkegården, som forskere skulle bruge til eksperimenter.
Se listen over de 11 job, der ikke længere eksisterer, her.