Nordjyllands Politi bad fredag om hjælp til at finde en 74-årig kvinde fra Nørresundby.
Hun forlod sit hjem i centrum af Nørresundby i nedtrykt sindstilstand tidligt om morgenen. Hun blev fredag eftermiddag fundet død.
Hun blev fundet af en hundepatrulje ved havnefronten i Nørresundby.
Familien er underrettet.
Nordjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til eftersøgningen, men takker offentligheden for hjælpen.