Peter Bergman
Opdateret kl. 17:24
Opdatering: Politiet oplyser ved 17-tiden, at trafikken kører i begge vognbaner, og at den forulykkede motorcyklist ikke er kommet alvorligt til skade, men er kørt til kontrol på sygehuset.
--------------
Ved firetiden søndag eftermiddag er Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, to ambulancer og en akutlægebil rykket ud til Sydmotorvejen.
Kort efter afkørsel 45 i nordgående retning er der sket et færdselsuheld.
Under uheldet er en motorcyklist væltet og føreren tilses lige nu. Derfor er motorvejen er helt afspærret, oplyser poltiet til presse-fotos.dk
Bilister kan køre af på afkørsel 45 og fortsætte via Guldborg eller Nykøbing Falster.
Den nærmere tilstand på den tilskadekomne er ikke oplyst.
Politiet forventer, at motorvejen genåbnes snarest.
Den nærmere tilstand på den tilskadekomne motorcyklist kendes ikke. (Foto: Presse-fotos.dk)
Kø på Køge Bugt Motorvejen
Også på Køge Bugt Motorvejen er der sket et uheld.
Ifølge presse-fotos.dk kørte flere biler sammen kort efter klokken 15.00 på strækningen fra Køge mod Avedøre mellem afkørsel 25 Vallensbæk S og Avedøre.
Motorvejen er igen helt åben for færdsel, men der stadig en del kø, som er under afvikling.
Biler i kø på Køge Bugt Motorvejen. (Foto: Presse-fotos.dk)