Lørdag eftermiddag er der meldinger om en bil i brand midt på motorvejen.
Derfor er brandvæsenet og politiet rykket hurtigt ud til hændelsen.
Ved udrykningskøretøjernes ankomst kunne det konstateres, at en bil nu holdt i nødsporet og var gået i brand.
Mens beredskabet har arbejdet på stedet, er et spor blevet spærret. Det har påvirket trafikken, fortæller pressefotos.dk.
- På vej til stedet kunne jeg fra cirka tre kilometers afstand se en sort røgsky for motorvejen, lyder det fra Presse-fotos.dk’s udsendte.
Det drejer sig om Sydmotorvejen i sydgående retning mellem Tappernøje og Bårse.
Ifølge redaktionens udsendte er beredskabets oprydningsarbejde ved at være overstået.
Derfor er sporet, der har været spærret, nu åbnet igen, mens der er spredt kattegrus ud på kørebanen grundet spild af en smule olie.
Umiddelbart har der ifølge mediet ikke været personskade i forbindelse med bilbranden.