Det familieejede hotel, Hotel Historischer Krug i Oversø tæt ved den dansk-tyske grænse, har siden mandag middag brændt.
Det skriver Jydske Vestkysten.
Alle, der opholdt sig på hotellet, da branden opstod, er blevet evakueret, og alle er uskadte. Det skriver hotellet i en pressemeddelelse.
Politiet kender ikke årsagen til branden, men slukningsarbejdet kommer til at tage flere timer, vurderer de.
Det idylliske, stråtækte hotel, der er fra 1519, ligger i en park på to hektar.