Tidligt fredag morgen fandt en 61-årig mand en død mand i vandet ved Solrød Strand.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kan der være tale om en mand, der 24. maj faldt over bord fra et skib i Øresund tæt på Drogden Fyr, og som derfor har været meldt savnet hos Københavns Politi.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Liget er nu blevet bragt til det nærmeste sygehus. Her skal politiet endeligt have identificeret manden.
Redningstjenester fra både Danmark og Sverige med skibe og helikoptere deltog i eftersøgningen af manden, der faldt over bord syd for Amager.
- Vi fik klokken 22 en melding om, at fragtskibet "Chris" havde mistet en mand, og vi er nu i fuld gang med eftersøgningen derude, sagde Jesper Lyngholm, vagtchef ved Forsvarets Operationscenter.
I alt ni fartøjer deltog i eftersøgningen af manden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.