Det tyder på drab, men politiet vil ikke udelukke selvmord.
Den 49-årige mand, som søndag blev fundet død i Sakskøbing Havn var blevet bundet på hænder og fødder, inden han rød i vandet. Det oplyser politiet i Nykøbing Falster ifølge TV 2.
Manden led ifølge den første obduktion druknedøden. Han blev fundet ud for en en bådebro få hundrede meter fra den institution, hvor han boede. Politiet er dog stadig forsigtige med at konkludere noget:
- Det kan
ikke udelukkes, at der er ligger en forbrydelse bag. Og derfor efterforsker vi
også sagen som en forbrydelse, lyder det ifølge TV 2.
Af hensyn til den videre efterforskning vil politiet ikke fortælle, hvad manden var blevet bundet med. Efterforskerne vil dog meget gerne høre fra folk, der har set
manden mellem lørdag aften og søndag morgen i området omkring havnen og
Fjordstien i Sakskøbing.