Af Marie Kiersgaard, IN, Aller Media

Når vi tænder for tv’et, lytter til radioen eller læser i avisen, får vi gentagne gange at vide, at vi skal huske at dyrke motion, sove minimum otte timer om natten og spise grønt, groft og alt det gode fra havet. Vi ved godt, hvad sund livsstil er, og hvor godt vi får det af at puste, svede og tygge fibre og frugt. Men fra den tanke til faktisk at gøre noget ved det er der for mange langt.

Ifølge Krisztina Maria, der er personlig træner og har skrevet bogen ’Stærk og sund for livet’, skal man derfor starte med hjernemusklen, hvis en sund livsstil skal blive en fast del af livet.

– Jeg plejer at sige, at man skal træne sin mindmuscle på samme måde som de fysiske muskler. Det kan godt være, at den fysiske træning er hård. Især når man er i mindre god form. Men det er ingenting i forhold til det, man skal, hvis man vil ændre nogle ting i sit liv. Så skal hjernen i sving, og det kræver træning, forklarer hun.

Læs på IN.dk om 7 ganske usædvanlige slanketips

Et halvhjertet projekt ender ikke vellykket

Det kan nemlig ikke alene gøres med kæft, trit og armbøjninger. Det er ikke nok at hoppe i løbeskoene. Man skal også finde ud af, hvorfor man vil det. Hvorfor man virkelig vil dyrke motion.

– Er du motiveret med noget indefra, er der en stor sandsynlighed for, at du lykkes med dit projekt. Hvis der ikke er noget, der rykker helt vildt inde i dig, så lad være med at begynde på det. Det bliver et halvhjertet projekt i sidste ende, siger Krisztina Maria.

Hendes egen grund til at bevæge sig er, hvad hun selv kalder en investering.

– Jeg bevæger mig, fordi jeg både får noget ud af det nu og på længere sigt. Jeg har ikke lyst til, at mit liv slutter, når jeg er 60-70 år. Der vil jeg stadig fyre den maks. af, og det kommer jeg ikke til, hvis jeg ikke passer på mig selv og dyrker motion nu.

12 madvarer, der giver flad mave: Se hele listen her

Det skal gøre ondt

Så det kan godt være, at du fortæller dig selv, at du er typen, der ikke kan holde dig fra kagerne og ikke kan løbe fem kilometer. Men det er noget sludder. Selv om det lige nu sikkert ikke føles så festligt, når du tager hurtiggummi på fødderne og bevæger dig ud på en løbetur, kan du sagtens blive en af de irriterende typer, der bare ikke kan lade være med at løbe en tur rundt om søerne inden aftensmaden. Du skal bare være klar over, at det skal gøre ondt, før du kommer derhen, hvor motionen ikke bare er en sur aftale i kalenderen.

– Mange når sjældent dertil, hvor træning føles fedt. Vi er utålmodige og tror, at vi kan få det hele forærende bare ved at træne i et par uger. Vi er ikke forberedt på modstand og på, at det skal gøre ondt fysisk som følelsesmæssigt at komme derhen, hvor vi gerne vil, fortæller Krisztina Maria.

Når folk beslutter sig for, at de vil gøre noget ved deres liv, og kommer ind hos Krisztina Maria, tager hun derfor en lang snak med dem, så hun kan bygge træningen op om deres udgangspunkt. Hvad er deres udfordringer, hvordan ser deres kost- og søvnvaner ud, hvorfor er de ikke gået i gang med motion før nu, og hvad vil de gerne opnå.

Dårligt selvværd

– De fleste sundhedshistorier handler i bund og grund ofte om et dårligt selvværd og manglende kærlighed til sig selv. Når man er ligeglad og lader sig selv stå til, slider det på et menneske. Mange tror, at de ikke må ofre tiden på sig selv. At de ikke er det værd. Pludselig er der kommet familie ind i billedet, og så bliver de selv sidsteprioritet. Min erfaring er, at mange kvinder mister sig selv i den proces og bliver selvdestruktive, forklarer hun og fortsætter:

– Og så når vi dertil, hvor vi bilder os selv ind, at det er, fordi vi ikke har tid, at vi sommetider bliver forfaldne til at købe en pizza nede på hjørnet eller ikke lige får trænet det, vi burde, uddyber hun.

Trøstespisning er et symptom

Det er derfor tough love fra Krisztina Marias side, når hun presser sine klienter både fysisk og psykisk, så de til sidst bliver så sårbare, at de ikke kan holde på deres følelser mere. Det er derfor ikke sjældent, at Krisztina Maria hører sætningen ’Det her har jeg aldrig fortalt nogen før’, når hun fx spørger om, hvad der ligger bag, at klienten sidder og propper sig med chokolade hver aften.

Den slags dækker nemlig altid over noget. Det kan være rastløshed, ensomhed, at man er ked af det eller noget, man har med sig fra barndommen. Så selv om man egentlig havde meldt sig til et træningsforløb og ikke en psykologsamtale, kan det være en rigtig god investering at få hul på bylden.

Få hul på bylden

– Min erfaring er, at de, der får hul på bylden, de går hele vejen og bliver ved. Selvfølgelig med udsving, men sådan er det jo for os alle sammen. Og er man klar over og forbereder sig fra start på, at man vil falde undervejs, kommer man også hurtigere op på hesten igen og bliver en af dem, der vinder på den lange bane, siger Krisztina Maria.

Og vil man gerne blive ved med sine gode vaner, er det vigtigt, at man kan mærke, at man bevæger sig imod den forandring, man ønsker, for så er det svært ikke at ville have mere.

– Så bliv nu ved. Bliv nu ved, for at leve sundt det meste af tiden kan aldrig være lige meget!, hepper hun.