Når man svinger med pølsen på nettet, og samtidigt er et kongresmedlem, der hedder Weiner, kan det næsten kun gå én vej.
Og det er netop den vej, skandaleramte Anthony Weiner nu har valgt at tage. Han går af som medlem af den amerikanske kongres. Det har fortalt til sin kollega, Nancy Pelosi, skriver Reuters.
Skandalen har nået uanede højder i USA, og både nyheder og diverse talkshows har været fyldt med afsløringer af den demokratiske politikers mere og mere pinlige affærer. For kun et par dage siden var selveste Præsident Obama ude og sige, at han syntes Weiner skulle trække stikket.
Indtil nu har han ellers insisteret på at blive i sit job - Bare fordi han yndede at sende nøgenbilleder af sig selv til fremmede damer på internettet, kunne han jo sagtens passe sit job.
Men det massive pres fra medier, kolleger og præsident må altså have ændret den holdning for den skandaløse pølse-politiker.
Kilde: Reuters