Oprørerne i Libyen nærmer sig nu Muammar Gadaffis tilholdssted i Sirte. Det er formodningen, at Gadaffi fortsat befinder sig i Sirte, som var hans seneste kendte bastion.
De libyske oprørere siger, at de har erobret byen Bin Jawad og står blot 30 kilometer fra Sirte. Det oplyser flere internationale medier.
Man ved ikke, om den libyske leder og hans familie er i Sirte, men det er fortsat formodningen.
Der har været udmeldinger om, at der var forhandlinger i gang mellem Gadaffi, men det afviser oprørerne nu og siger, at der først vil blive forhandlet, når Gadaffi ønsker at overgive sig.