Libyen vil opføre en statue af Saddam Hussein, fortæller landets nationale nyhedsbureau.
Statuen skal vise den tidligere irakiske diktator stående ved en galge sammen med en libysk modstandsleder, der blev henrettet i 1931. Det skriver BBC.
Libyens leder Moammar Gadaffi erklærede tre dages landesorg efter Saddam Husseins henrettelse sidste lørdag og aflyste alle offentlige fejringer af den muslimske højtid Eid, der sluttede torsdag. På dagen for Saddams død var flagene på regeringsbygningerne på halv.