Efter at have kæmpet mod oprørerne i seks måneder uden den store fremgang har oberst Gaddafis søn forsøgt at skabe en alliance med radikale islamistiske.
Regimet i Tripoli skal sammen med de væbnede islamister bekæmpe den sekulære opposition, siger Saif al-Islam i et interview med New York Times.
"De liberale vil flygte eller blive dræbt, og vi vil gøre det sammen," siger Seif al-Islam el-Qaddafi i interviewet.
Her fortæller han også, at der har været samtaler med Ali Sallabi, der er en ledende islamist i den østlige del af Libyen, som kontrolleres af styrets modstandere.
Ali Sallabi erkender deres samtale over for New York Times, men afviser dog enhver antydning af en alliance. Han oplyser, at han fortsat støtter oprørerne og ikke har skiftet side til Gaddafi.
Ifølge Saif-al Islam er islamisterne den reelle drivkraft bag opstanden.
"Jeg ved, at de er terrorister. De har blod på hænderne. De er ikke gode mennesker. Men man må acceptere dem," siger han til avisen.
Kilde: New York Times