Mindst syv civile personer blev i går dræbt i et luftangreb, som Nato udførte i den libyske hovedstad, Tripoli. Det siger libyske myndigheder ifølge BBC.
To treetagers hus blev alvorligt skadet under luftangrebet. Nato er i gang med at undersøge hændelsen, men vil endnu ikke bekræfte, om de libyske myndigheder taler sandt.
Nato har tidligere indrømmet at have fejlramt mål under angreb i Libyen.
"Nato var på mission i Tripoli i går aftes," siger talsmand for organisationen Mike Bracken.
Men undrestreger, at:
"De områder, der af Gaddafi-regimet er blevet fastslået som beboelsesområder, har før i tiden vist sig at blive brugt til controlcentre," siger han.
Han understreger yderligere, at Nato har arbejdet meget hårdt for netop at undgå civile tab under deres angreb på Libyen.
Kilde: BBC.com