»Han er ligeglad med kvinder, offentligt ansatte og folk på overførselsindkomst«. Sådan lyder karakteristikken af mig i Leny Malacinskis artikel i Nyhedsavisen 2. februar. Og det lyder jo ikke særlig sympatisk. Det lyder heller ikke som en særlig klog udtalelse fra en politiker, der gerne vil vælges til Folketinget, så mon ikke der er noget galt?

Jo. Jeg har ganske vist udtalt, at offentligt ansatte kvinder og personer på overførselsindkomst næppe vil tilhøre vores kernevælgere, og at vi desværre kun har en meget lille andel kvinder blandt vores medlemmer, men derudover kan jeg slet ikke genkende den udlægning af Liberalisterne, som Leny Malacinski giver i sin artikel. At vi ikke »gider kvinder«, som det hedder i overskriften, er hverken dækkende for mine holdninger eller for mine udtalelser i interviewet, og jeg føler derfor, at artiklen er groft misvisende. Vi vil fantastisk gerne finde en markant kvindelig frontfigur for partiet, og i interviewet gav jeg klart udtryk for min frustration over, at det var vanskeligt, så hvordan Leny Malacinski kan udlægge det som, at jeg er ligeglad med kvinder, står jeg komplet uforstående over for.

Faktisk har den politiske liberalisme spillet en afgørende rolle for kvinders rettigheder. Den tidlige kamp for kvinders stemmeret var inspireret af den amerikanske uafhængighedserklærings ord om, at alle er født frie og lige og med umistelige rettigheder. Og både Mary Wolstonecrafts Forsvar for kvinders rettigheder fra 1792 og John Stuart Mills Kvindernes undertrykkelse fra 1869 er klassiske fremstillinger af liberal feminisme. Mills hovedargument var, at hvis frihed er godt for mænd, er det også godt for kvinder, og at ethvert argument imod dette, der bunder i en henvisning til mænds og kvinders forskellige natur, er udtryk for overtro.

Liberalisterne er et ideologisk parti, og vi betragter vores politiske projekt som en kamp for større frihed. Og frihed er godt for alle mennesker – uanset køn, alder, social status eller etnisk oprindelse. Jeg betragter det derfor ikke som vores opgave at udarbejde en særlig politik for det ene eller det andet køn, og det er måske dette, Leny Malacinski har misforstået derhen, at vi er ligeglade med kvinder.

Det stik modsatte er tilfældet. Som liberalister sætter vi det enkelte menneske i centrum – uden smålig skelen til køn. Alle er født frie og lige og med de samme umistelige rettigheder.