Dansk Folkeparti bør føre borgerlig politik, når de peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Så kan DF ikke føre politik med Socialdemokratiet.
Det mener Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund.
- Liberal Alliance ønsker også en borgerlig regering, og at fortsætte den nuværende regering. Men vi ønsker selvfølgelig en borgerlig regering, som ikke bare er det af navn, men også af gavn, siger Christina Egelund.
- Det skal søreme være en borgerlig regering, der fører borgerlig politik.
Hun kommenterer, at LA hverken får plads i en blå regering eller indflydelse på regeringsgrundlaget ifølge DF formand, Kristian Thulesen Dahl, i Jyllands-Posten.
- Det bliver dem, der laver en regering, der også laver et regeringsgrundlag, siger Kristian Thulesen Dahl i Jyllands-Posten.
- Og det skal kun afspejle kompromiset blandt de partier, som indgår i en ny regering. Det bliver en nydannet regering, hvor Liberal Alliance så ikke er en del af regeringen.
Han vil føre mest politik mellem DF, Venstre og Socialdemokratiet. Uden om Liberal Alliance, der ifølge ham har "gidseltaget" især skattepolitikken.
Spiller Dansk Folkeparti med fordækte kort?
- Sådan vil jeg ikke sige det. Det er paradoksalt og en lille smule mudret at sige, at man gerne vil have en borgerlig regering, men den skal føre politik med Socialdemokratiet, siger Christina Egelund.
- Det ser vi helt anderledes på.
Hun har svært ved at se et borgerligt islæt i DF's økonomiske politik. Hun håber, at partiet finder tilbage til den borgerlige kerne. LA kæmper benhårdt for sine værdier, mener Christina Egelund.
- Det handler dybest set om lavere skat, mere frihed, mindre stat. Det er med det politiske dna, vi går ind i forhandlingslokalet, siger hun.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.