Den 45-årige skuespiller Natasha Richardson er blevet erklæret hjernedød.
Sådan lyder den chokerende melding fra foxnews.com.
Den prisvindende skuespillerinde har været ude for en alvorlig ulykke på en skiferie, og ifølge kilder tæt på Richardson er hun nu hjernedød.
Hun er blevet transporteret tilbage til New York, hvor familien er samlet.
Da det endnu ikke stod klart, at Richardson var erklæret hjernedød, gav familien udtryk for stærk bekymring over hendes tilstand.
"Vi er meget bekymrede," sagde Kika Markham, der er gift med Richardsons onkel, Corin Redgrave.
Ulykken skete mandag under et begynder-skikursus på skisportsstedet Mont Tremblant i Quebec, Canada.
Det forventes, at Richardsens familie vil udsende en pressemeddelelse om de ulykkelige konsekvenser af skiulykken senere i dag.