Det Miljøøkonomiske Råd mener, at det vil skabe en samfundsøkonomisk gevinst, hvis landbruget pålægges CO2-afgifter. Den konklusion er Landbrug & Fødevarer lodret uenig i.

"Der er flere ting, vismændene slet ikke har taget højde for i deres rapport. Fx er det helt skævt, at de ikke ser på den værdi, landbruget skaber på mejerier og slagterier, når de siger, at der er en økonomisk gevinst ved at pålægge dansk landbrugsproduktion en CO2-afgift," siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer.

I den netop offentliggjorte miljøøkonomiske vismandsrapport fokuseres der på dansk klimapolitik og på opfyldelsen af Danmarks reduktionsmål af drivhusgasser frem mod 2030. Reduktionsmålet er på 39 pct. i ikke-kvotesektoren, der omfatter landbrug, transport og bolig.

Rapportens konklusioner er misvisende

I rapporten konkluderer de økonomiske vismænd, at det er mest omkostningseffektivt at lade landbruget mindske udledningen af drivhusgasser, og at der endda vil være en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 400 mio. kroner.

Vismændene mener, at der er en række sidegevinster knyttet til en reduktion i landbruget; reduceret udledning af kvælstof i forhold til at opnå EU's vandrammedirektiv om god økologisk tilstand og sundhedseffekter fra en reduceret udledning af ammoniak.

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at vismandsrapportens beregninger er korrekte. Vismændene har nemlig ikke taget højde for omkostningerne i de afledte sektorer, herunder slagterier og mejerier. For hver krones indkomst, der skabes i landbruget, skabes der 2,5 kroner i den resterende økonomi.

"Det er helt afgørende, at de afledte effekter i den resterende økonomi regnes med. Ellers får du ikke et retvisende billede af de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet ved at lægge afgifter på dansk landbrugsproduktion," siger Martin Merrild.

Den økonomiske analyse er desuden baseret på et enkelt år; nemlig 2015. I 2015 var dansk landbrugs økonomiske resultat det klart laveste ud af de seneste fem år.

"Det kan næppe siges at være repræsentativt. Havde udgangspunktet været et af de andre år, ville landmandens økonomiske tab - og de samfundsøkonomiske omkostninger - ved tiltagene have været anderledes større. Fremstillingen er derfor helt skæv," siger Martin Merrild.

Der er brug for globale løsninger

Klimaforandringerne er en international udfordring, der kræver globale initiativer og løsninger:

"Vi arbejder hele tiden på at blive bedre og på at producere mere med mindre. Det er dog et langsigtet arbejde. For at komme videre har vi brug for mere viden om nye klimaværktøjer og teknologier, og til det ønsker vi flere forsknings- og udviklingsmidler," siger Martin Merrild.

Dansk landbrug har løbende reduceret drivhusgasudledningerne. Det skyldes i høj grad danske landmænds innovation, et godt rådgivningssystem og brug af moderne teknologi.

Hvis dansk landbrug pålægges CO2-afgifter, kan det medføre nedgang i den danske produktion, eksporten og udflytning af vækst og arbejdspladser til andre lande, hvor produktionen er mindre klimaeffektiv.

"Vores landbrugs- og fødevareerhverv er i stærk international konkurrence. Vi er et vigtigt eksporterhverv, der yder et stort bidrag til den danske samfundsøkonomi. Derfor dur isolerede, danske tiltag ikke. Hverken i forhold til klimaet eller i forhold til at opretholde Danmarks konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat får mulighed for at udvikle dansk landbrugsproduktion. Ikke afvikle den," siger Martin Merrild.

En udflytning af dansk landbrugsproduktionen til andre lande kan føre til større drivhusgasudledninger globalt set, da studier viser, at Danmark netop har en af de mest klimaeffektive produktioner i Europa.

Yderligere oplysninger og kontakt til Martin Merrild via:

Pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Linda Gjaldbæk, tlf.: 26 84 28 80 eller mail: lgjh@lf.dk