Lewis Hamilton sejrer i ungarsk grand prix

McLaren-køreren Lewis Hamilton vinder overbevisende sejr i søndagens grand prix i Ungarn.

Britiske Lewis Hamilton vinder søndagens ungarske Formel 1-grand prix. Dermed hiver han en sejr i hus for anden gang i denne sæson.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Britiske Hamilton, der blev verdensmester i 2008, krydsede målstregen foran Kimi Räikkönen fra Finland og franske Romain Grosjean.

Lotus-Renault scorer dermed hele to podiepladser - både én til Kimi Räikkönen, der tager andenpladsen og til Romain Grosjean, der sluttede som løbets nummer tre.

Den førende kører i VM-regnskabet, spanske Fernando Alonso, slutter som nummer fem efter den forsvarende verdensmester Sebastian Vettel.

Alonsos femteplads er dog nok til, at han bevarer sin førerposition i kampen om verdensmesterskabet.

Britiske Lewis Hamilton var i pole position i Ungarn, og han formåede altså at udnytte den fordel til samlet sejr i løbet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.