Bayer Leverkusen kan gå på juleferie med en placering øverst i Bundesligaen efter en smal 3-2 sejr på hjemmebane over Borussia Mönchengladbach.
Hjemmeholdet bragte sig foran allerede efter et kvarter på mål af Toni Kroos, men med scoringer fra Roel Brouwers og Dante fik gæsterne bragt sig foran midt i anden halvleg.
Efter 60 minutter kunne Eren Derdiyok dog udligne, og ni minutter senere var Kroos igen på pletten og sikrede Leverkusen sæsonens niende sejr. Med sejren og de tre point rykker Leverkusen forbi Schalke og ligger nu nummer et med 35 point mod Schalkes 34.
Ligaens nummer tre, Bayern München, var lørdag med i en sand målfest, da de satte Hertha Berlin godt og grundigt på plads.
Hele fire mål af Bayern blev det til, før ligaens bundprop blev lukket ind i festen. Sidst i kampen blev der nettet yderligere to gange - en i hvert mål - og dermed endte kampen 5-2.