For cirka 40 år siden stod Else Stryhn i sit køkken i Himmelev ved Roskilde og lavede en leverpostej, som var lidt grovere end den traditionelle franske. I dag kører 10 millioner af Stryhn s grovhakkede leverpostej af sted på Stryhn s-fabrikkens samlebånd hvert år, og opskriften er Elses.
Hun var gift med Henry Stryhn – grundlæggeren af Stryhns leverpostej. Han er død, mens hun stadig lever.
»Hun bor faktisk her på grunden. I et lille hus omme bagved, og hun får mad fra fabrikkens kantine,« fortæller Steen Jespersen, administrerende direktør på Stryhn s.
Foto af hakning forbudt
Hun giver også ham og andre Stryhn s-folk en undskyldning for at flette ordet hjemmelavet ind, når de taler om leverpostejerne, »for Else bor her jo,« som han siger.
Men Stryhn s er ikke mere hjemmelavet, end at den har fabrikshemmeligheder. For eksempel må Nyhedsavisen ikke fotografere selveste grovhakningen.
»Engang var vores store hemmelighed, at vi bruger ansjoser, men i dag er det hakningen, som vi holder for os selv,« siger Steen Jespersen.
Til gengæld vil han gerne fortælle, hvilke leverpostejer fra Stryhn s danskerne spiser.
Børn er til fransk
»Børn kan bedst lide den franske, som er lidt sød. Mænd spiser helst grovhakket, og vi prøver lige nu at designe en leverpostej mest til kvinder, Himmelev , som har lidt mindre fedt,« siger han.
Helt fedtfattige varianter skal man dog ikke kigge hos Stryhn s efter. Bestyrelsen med datteren Elsebeth Stryhn i spidsen bryder sig ikke om de foreløbige forsøg.
»Til gengæld skal leverpostej spises på groft rugbrød og med agurk på toppen,« siger Steen Jespersen.