I ti år har Brian Laudrup været til behandlinger og tjek på Rigshospitalet, men fremover skal han ikke længere følges af lægerne. Det fortæller han på Instagram.
– I dag, efter 10 års behandling og kontrol, blev jeg endelig erklæret rask for min kræftdiagnose!, jubler Brian Laudrup og sender i samme forbindelse en kæmpe tak afsted mod personalet på Rigshospitalet.
– En stor tak til det fantastiske og vidunderlige personale på Rigshospitalet, skriver fodboldhelten, som har ledsaget sit opslag med et billede af ham mellem to af de ansatte.
Det var i 2010 at Brian Laudrup blev ramt af lymfekræft og begyndte i det lange behandlingsforløb.
Dengang fortalte han i en pressemeddelelse, at han var ramt af en mild form for lumfekræft, der heldigvis var blevet opdaget i et tidligt stadie.
Ellers har Brian Laudrup ikke talt særlig meget om sin sygdom – men nu er han altså tilbage på banen med rigtig gode nyheder og vinker dermed farvel til tjek på Riget.