Hvis dit barn bliver mobbet i skolen eller din morfar
dårligt behandlet på plejehjemmet, skal det være nemmere at klage til kommunen.
Står det til Socialdemokraterne skal der indføres en
serviceombudsmand i alle landets kommuner. Det skriver Jyllands-Posten.
Seviceombudsmanden skal fungere som en uvildig klageinstans,
der både kan modtage klager og selv tage sager op. Både Ældre Sagen og
Forældreforeningen Skole og Samfund er positive over for forslaget.
Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Claus
Haagen Jensen, er dog ikke imponeret. Han påpeger, at Folketingets Ombudsmand
også har kompetence til at se på det kommunale område.