Italiens premierminister, Enrico Letta, trak sig onsdag sejrrigt ud af en tillidsafstemning i det italienske parlaments underhus.
Det var helt forventet, at Letta ville klare frisag. 379 af underhusets 591 medlemmer gav udtryk for fortsat at have tillid til premierministeren.
Sejren kommer, efter at Letta har givet løfter om at fremskynde en proeuropæisk dagsorden, booste den økonomiske vækst og bekæmpe populisme.
- Vi vil ikke tillade, at Italien igen går til bunds, sagde Letta til lovgiverne i underhuset.
- Jeg lover at kæmpe med alt, hvad jeg har, for at undgå at vores land bliver smidt tilbage i det kaos, nu, hvor vi er i gang med at rejse os.
Afstemningen var ren formalia i kølvandet på, at tidligere premierminister Silvio Berlusconi har trukket sin fraktion ud af regeringskoalitionen.
Senatorerne i overhuset skal efter planen stemme senere onsdag.
Lettas regering vandt sig i weekenden noget pusterum, da den italienske økonomi langt om længe blev meldt i bedring.
Og økonomerne forudså samtidig, at Italien snart kan træde ud af den recession, landet har befundet sig i siden finanskrisen begyndelse.
/ritzau/AFP