Letland besluttede mandag at indgive ansøgning om at komme med i eurosamarbejdet, så det kan indføre den fælles europæiske mønt næste år. Det sker trods krisen i eurozonen.

Beslutningen vil øge afstanden mellem Letland og Rusland.

Krisen omkring euroen - ikke mindst i forbindelse med Italiens politiske kaos - har ført til fornyede diskussioner om euroen i den baltiske stat, men letterne har bedt EU om at vurdere dets egnethed til at være med den økonomiske og monetære union.

Det er EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, der skal anbefale Letland som nyt medlem blandt de i dag 17 eurolande, inden de enkelte landes ledere stemmer om det.

- I dag er den dag, som vil gå ind i Letlands historie, siger finansminister Andris Vilks, som underskrev anmodning til Bruxelles sammen med premierminister Valdis Dombrovskis og landets centralbankchef, Ilmars Rimsevics.

Vilks og den øvrige regering har ført en kampagne i hjemlandet for at overbevise de euroskeptiske lettere om, at den fælles europæiske valuta vil være et godt valg for Letland.

Finansministrene i EU ventes at træffe en endelig beslutning i juli.

Letland har haft en høj vækst på 5,1 procent det hører stadig til EU's fattigste lande sammen med Bulgarien og Rumænien.

Moskva beskylder ofte letterne for at undertrykke det store russisk-talende mindretal i landet, mens letterne kræver, at Rusland anerkender, at den sovjetiske invasion af den baltiske stat i 1940 var en besættelse.

Mens Letlands politiske ledere er opsatte på at blive en del af eurozonen, så frygter en stor del af befolkningen, at en indtræden i euroen vil føre til flere og flere prisstigninger, og at flere beslutninger vil blive rykket til Bruxelles.

Men Dombrovskis siger, at euroen vil få investeringer til at gå op og rette op på sociale skævheder. Han venter, at folkestemningen vil vende, og han har ingen planer om en folkeafstemning.

/ritzau/AFP