De sidder og stirrer lidt ud i luften på en stol, og i garderoberummet får de aldrig rigtig taget støvlerne på, før der er en forælder eller en pædagog, der har gjort det for dem.
De stille børn, der vender opmærksomheden indad, gør ikke nogen fortræd. Og det kan være et problem, hvis det er en reaktion på uro og usikkerhed, for så kan det være svært at opdage.
Det fortæller Helle Kjærgård, som er børneneuropsykolog og forfatter til bogen "Den lille kaospilot".
Hun beskriver, at børn som udgangspunkt reagerer på kaos og usikkerhed ved enten at blive urolige - og løbe, skubbe og sparke - eller blive stille.
- Børn er jo personlighedsmæssigt meget forskellige fra starten. Og nogle har det sådan, at når de bliver usikre, så reagerer de ved at lukke ned. De kan ikke rigtig finde ud af, hvad der er op og ned, siger Helle Kjærgård og fortsætter:
- Men at de sidder stille og er passive betyder ikke, at der er ro i deres hoveder. Der kører tankerne og følelserne lige så meget rundt som hos de børn, der er fysisk urolige.
Men det kan være svært at opdage, for de stille børn pådrager sig ikke den samme opmærksomhed, som et barn, der farer rundt, er urolig og skubber.
- Vi har nemmere ved at overse de stille børn. For de er jo nemme. Der ender det altid bare med, at mor eller en af pædagogerne giver dem støvlerne på, og så går vi ud ad døren, siger Helle Kjærgård og fortsætter:
- Der er ingen, der når at opdage, at lille Marie havde faktisk brug for, at vi kom ned i øjenhøjde og fik kontakt med hende og fik hende givet mod på selv at få taget de støvler på.
Grethe Kragh-Müller, lektor på DPU Aarhus Universitet, forklarer, at det er helt normalt, at når børn støder på problemstillinger i omverdenen, reagerer de enten indad eller udad. Og heraf reagerer flest udad, fortæller hun.
- Dem, der reagerer udad, er på nogle måder heldigere stillet, fordi de viser, at det er svært for dem. Så det er lettere at have med at gøre.
- Hvis de bliver stille, skal man være lidt mere på vagt, fordi man måske ikke lægger mærke til det. Og det er lige så vigtigt at få hjulpet barnet, hvis det er stille, som hvis det reagerer udad.
På det seneste har Grethe Kragh-Müller også oplevet en del børn, der reagerer med angst.
Hun mener, at det kan skyldes nogle større strukturelle problemer i samfundet.
- Nogle af de betingelser, vi får sat vores børn i, er nok for svære. Der er ikke nok voksne i daginstitutionerne, og derhjemme er der mange forældre, der føler arbejdsrelateret stress, vurderer hun.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk