Det har været et helt vanvittigt år for 42-årige Rebel Wilson. For det første har hun været igennem et vanvittigt vægttab, så blev hun tvunget til at springe ud af skabet som lesbisk, nu er hun lige pludselig blevet mor.
Den 42-årige australske komiker, som har flere Hollywood-film på samvittigheden, deler de glædelige nyheder på instagram.
Hvis nogle undrer sig over, hvorfor man ikke har kunnet se graviditeten på hendes nye, slanke skikkelse, er det simpelthen fordi hun har fået barnet med en rugemor.
Sådan kender de fleste bedst Rebel Wilson, som nu har smidt mindst 35 kilo. Billedet her er fra februar 2020. Scanpix
- Mere en stolt over at kunne annoncere fødslen af mit første barn, Royce Lillian, født i sidste uge via surrogat. Jeg kan ikke engang beskrive den kærlighed, jeg har til hende, hun er et smukt mirakel!, skriver komikeren på instagram.
Her afslører hun også, at hun har kæmpet i årevis for at blive mor.
- Jeg er evigt taknemmelig for alle, der har været involveret, (du ved, hvem du er), dette har været år undervejs...men ville især takke min smukke surrogat, som bar hende og fødte hende med sådan ynde og omsorg. Tak fordi du hjalp mig med at starte min egen familie, det er en fantastisk gave, jubler Rebel Wilson.
I sommer sprang hun pludselig ud som lesbisk på sin instagram-profil, hvor hun kunne præsentere modedesigneren Ramona Agruma som sin partner. Det kom som en stor overraskelse for mange og efterfølgende viste det sig, at det ikke var med komikerens egen gode vilje, at hun sprang ud af skabet.
En australsk avis havde opsnappet hendes forhold til modedesigneren og havde bedt hende om en kommentar, før de "breakede" historien. Med instagram-opslaget kom Rebel Wilson avisen i forkøbet.
Komikeren nævner ikke noget om, hvorvidt hendes partner skal være medmor eller om Rebel skal være solomor.