De mener ikke selv, at de gjorde noget forkert. Men andre på tribunen var i oprør: at to piger kyssede hinanden foran børn var for meget.
Alt for meget.
Sirbrina Guerrero og hende lesbiske kæreste blev stoppet af en opsynsmand efter klager fra en tilskuer, skriver ekstrabladet.dk. Kvinden mente, at det var upassende, og at hun ville få problemer med at forklare hendes børn, hvorfor to kvinder kyssede hinanden.
Hændelsen eksploderede derefter i lokaltv, i radioen og på internettet blandt bloggere.
- Jeg blev virkelig chokeret - Seattle er ellers så homovenlig. Der var et heteroseksuelt par syv rækker længere fremme, der nærmest havde flået tøjet af hinanden - vi kyssede bare lidt, siger Guerrero ifølge ekstrabladet.dk.
Talskvinden for stadionet siger, at opsynsmanden reagerede på en melding om, at to kvinder 'sad og pillede ved hinanden'.
Stadionet har regler for, at man ikke må udvide 'overdreven omhed', og de er ikke diskriminerende, da de går på folks opførsel og ikke deres seksualitet, siger talskvinden.