Leonardo DiCaprio elsker miljøet højere end sin kæreste.
Skuespilleren, der er mange kvinders drømmefyr, går kun under bruseren et par gange om ugen for at spare på vandet. Og han mener, at deodorant er unaturligt og dårligt for miljøet.
Den 37-årige skuespillers kæreste, Erin Heatherton, er efter sigende ved at være godt træt af hans dårlige hygiejne.
"Leo har ladet sin kærlighed for miljøet tage over hele hans liv, og det vil dræbe hans kærlighedsliv," siger en kilde ifølge det engelske magasin Female First.
Skuespilleren er efter sigende ivrig til at genbruge, men glemmer tit hvornår skraldet bliver hentet.
Det efterlader hans køkken med en heftig lugt fra affaldet.
"Erin elsker ham inderligt, men begynder at føle, at Leo elsker miljøet højere end hende," siger kilden ifølge Female First.
Hvis ikke han snart skruer op for badene, kan han derfor risikere at miste sin drømmekvinde.
Og Leonardo DiCaprio er ikke den eneste stjerne, der er blevet kritiseret for at have dårlig hygiejne.
Det samme skulle være tilfældet med Robert Pattinson, som tilsyneladende har forstyrret de andre under indspilningerne til Twilight-sagaen med sin heftige kropslugt.
Kilde: femalefirst.co.uk