Det er længe siden, at det kom frem, at Leonard Cohens tidligere manager og elsker Kelley Lynch havde formøblet fem mio. dollars af Cohens opsparing. Efter dette indgreb i hans opsparing stod der kun 150.000 dollars tilbage på Cohens konto, hvilket svarer til lidt over trekvart mio.
Leonard Cohen har været på vejen de seneste par år blandt andet for at få sin opsparing op igen, og på disse turnéer har han blandt andet besøgt Danmark tre gange. USA derimod er han ikke meget for at spille koncert for.
Nu er situationen imidlertid så tilspidset for den 74-årige sanger, at han mere eller mindre er blevet tvunget til at give sin første koncert på amerikansk grund i 15 år. Det bliver den 19. februar i The Chicago Theatre.