American Idol-vinderen Leona Lewis ser sig en ekstra gang over skulderen, inden hun træder ud i offentligheden.
Siden sangerinden blev overfaldet af en skizofren fan i forbindelse med en bogsignering, har hun frygtet, at det samme vil ske igen. Det skriver contactmusic.com.
Den 29-årige overfaldsmand Peter Kowalczyk fortalte i går ved retten i London, at han havde glemt at tage sin medicin, den dag han overfaldt Leona Lewis.
Kowalczyk blev derefter overført til en psykiatrisk afdeling, hvor han formodentlig vil opholde sig et stykke tid endnu.
Bleeding Love-sangerinden har dog ikke glemt hændelsen.
"Jeg ved ikke, hvornår næste overfald vil finde sted, og om det næste gang vil være mere alvorligt," siger Leona Lewis.