Den danske fodboldspiller Leon Andreasen har stor succes i den tyske klub Mainz, hvortil han er udlejet resten af sæsonen fra Werder Bremen. Danskeren har scoret i de to seneste kampe, og nu er han også kommet på rundens hold i det tyske fodboldmagsin Kicker for anden uge i træk.
Magasinet roser Leon Andreasen for hans aggressive og dynamiske spil.
Den danske midtbanespillers præstation har også givet ham en plads på rundens hold i avisen Bild.
Blandt andet takket være Leon Andreasens præstationer er Mainz med høj fart på vej væk fra bunden af Bundesligaen.