Lenny Kravitz var i godt humør forleden og havde selskab af en vodkaflaske på scenen, som publikum måbende misundte. Senere på aftenen fik nogle af Kravitz' fans da også lov til at smage på sagerne.
"De blev ved med at råbe efter ham under numrene, at han skulle dele sprutten med dem. Endelig til sidst i showet bøjede han sig og tilbød vodkaflasken til en gruppe fans på første række. De kæmpede bogstavelig talt om, hvem der måtte drikke den sidste sjat," siger en kilde ifølge femalefirst.co.uk.
American Woman-sangeren har også afsløret, at han trods sine 45 år ikke har nogen problemer med at vise bar hud under koncerterne. Han indrømmer, at han på et eller andet tidspunkt altid smider trøjen.