Er det fortsat passende, at Sovjetunionens fader, Vladimir Lenin, ligger begravet i et mausoleum på Den Røde Plads i Ruslands hovedstad, Moskva, her 100 år efter at revolutionsfaderen døde?
Det er et spørgsmål, som ifølge det statslige russiske nyhedsbureau stadig splitter landets befolkning.
Vladimir Lenin blev født i 1870 og ledte i efteråret 1917 Oktoberrevolutionen, hvor bolsjevikkerne væltede tsardømmet i Rusland og indførte kommunismen som styreform.
Bolsjevikkerne fik hurtigt monopol på magten i det, marxisterne kalder proletariatets diktatur, og Lenin indtog rollen som den ubestridte leder af den russiske sovjetstat, som senere skulle blive central i Sovjetunionen.
Lenin selv døde 21. januar 1924, men Sovjetunionen levede videre i næsten 70 år, efter at han gik bort.
En stor del af tiden sad Joseph Stalin på magten i den store føderation.
Hans tid i spidsen for Sovjetunionen var kendetegnet af et ualmindeligt autoritært styre, hvor millioner af mennesker blev dræbt af det sovjetiske regime.
Sovjetunionen faldt i 1991, men 33 år senere befinder Lenins jordlige rester sig altså stadig på Den Røde Plads.
Den britiske avis The Independent kunne allerede for to årtier siden berette om en russisk folkestemning, der antydede, at det ikke var positive minder, som den afdøde revolutionær frembragte, og at det måske var på tide at give ham et permanent hvilested.
Ifølge Tass svarede 30 procent af de adspurgte russere, at de mente, at det var på høje tide at begrave Lenin på en kirkegård så snart som muligt. 33 procent svarede, at det er på sin plads at lade Lenin blive på Den Røde Plads.
27 procent svarede, at han bør begraves, så snart generationen, der overhovedet mener noget om ham, er borte.
/ritzau/