Med et bagkatalog, der indeholder roller i bl.a. ”Dicte” og en sommer, der er fyldt op med Tivolirevyen i Glassalen i København og senere i Aarhus under Aarhus Festuge, kan man vist roligt kalde 42-årige Lene Maria Christensen for en travl kvinde. Men det dér med at være PÅ, er faktisk noget, der ligger hende meget på sinde. I hvert fald når det gælder Facebook – for dér er hun i hvert fald IKKE på. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.
- Det dér urealistiske halløj på Facebook. Jeg er ikke på Facebook, og det er jeg virkelig glad for!, siger hun og forklarer hvorfor:
- Fordi jeg ikke har tid. Og fordi jeg ikke gider også at skulle være en succes derinde. Jo mere, jeg hører om det, des gladere bliver jeg for, at jeg ikke gjorde det, dengang alle pludselig skulle på Facebook. Jeg synes, det er rigeligt med telefon og mail og sms. Så er jeg dog en Instagram-dame, der selv vælger, hvem der skal have lov til at kigge på billeder af min familie og venner, når jeg engang hver tredje uge lægger et billede op. Men jeg skal ikke have mere af den slags, som skal være en del af min identitet. Man mister jo jordforbindelsen.
Forfatter Leonora Christina Skov droppede Facebook: ”Alle andre havde et federe liv end mig”
- Det er jo enhver beslutning, du tager – om det er dine gummisko, om din første barnevogn, din hat, dine karakterer, dit arbejde, din kaffe … Hvis det hele tiden skal fortælle en historie om, hvem du er, så vil du altid prøve at gøre det lidt mere shiny og flot. Men det er jo ikke rigtigt. Vi kan ikke leve op til den slags hver dag og hele tiden. Vi kan godt PRØVE at fortælle de andre en løgnehistorie, men det holder ikke i længden. Man rammer ind i en mur på et tidspunkt. Og det fjerner os fra hinanden.
Har det fint uden likes
Lene Maria Christensen er ikke decideret imod Facebook, for hun ved også godt, man ikke kan kæmpe imod udviklingen. Men samtidig mener hun ikke, vi behøver at kunne følge med i hver eneste lille nyhed, der kommer ud hver dag:
- Jeg siger ikke, at ”nu skal vi også tilbage til de gode, gamle dage”, for det er ikke sikkert, de var det. Vi må jo følge med for fanden. Men det er okay IKKE at være en del af Facebook. Du er ikke hægtet af verden af den grund. Og så vil jeg skide på, der er nogle emner, jeg ikke ved noget om, fordi jeg ikke er PÅ. ”Så du det Hørte du det?” Næh. I gamle dage skrev man et læserbrev, og så man det? Tja, det gjorde man nogle gange. Andre gange ikke. Og hvad så?
Forfatter Sissel-Jo Gazan fandt sin store kærlighed på Facebook: Læs kærlighedshistorien på femina.dk
Hun er også ligeglad med, at hun sikkert kunne høste tusindvis af ”likes” ligesom mange af sine skuespillerkolleger.
- Men hvad skal jeg bruge det til? Jeg har det fint uden. Skulle jeg så også gå i panik, hver gang jeg havde lagt et billede op af en is, og der ikke var nogen, der kunne lide det? Det er ligesom, hvis du sidder og filmer dit barns skolekomedie: ”Hørte du sangen? Hørte du, hvad de sagde?” Næ, for jeg var lige optaget af at zoome ind på kjolen, der sad skævt”. Der er ingen oplevelser, der bliver originale for dig selv og dem, du er sammen med, på den måde. Det bliver hele tiden et spørgsmål om at sige: ”SÅ fed er jeg!”. Det synes jeg er ærgerligt. Og jeg tror ikke, det gør dig lykkelig, siger Lene Maria Christensen til FEMINA.
Webversioneret af redaktionen, FEMINA, Aller Media