Justitsminister Lene Espersen (K) giver Hizb-ut-Tahrir grønt lys.
Rigsadvokaten har netop afgjort, at der ikke er grundlag for at opløse og forbyde foreningen, og den vurdering tager Lene Espersen til efterretning.
- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg intet har til overs for organisationens synspunkter. Men vi lever i et demokrati, og i Danmark har vi forenings- og ytringsfrihed – også for de organisationer, hvis synspunkter vi tager stærkt afstand fra. Det er dét, der adskiller os fra den slags totalitære styreformer, som Hizb-ut-Tahrir agiterer for, siger Lene Espersen.
Hun understreger samtidig, at Hizb-ut-Tahrir ikke er fredet.
- Jeg er helt enig med rigsadvokaten i, at der er behov for en skærpet opmærksomhed i forhold til foreningen. Jeg har derfor med tilfredshed noteret mig, at Rigsadvokaten fremover indhenter oplysninger fra politikredsene og Politiets Efterrertningstjeneste om foreningens virksomhed med det formål løbende at vurdere, om der er grudnlag for at forbyde foreningen, siger justitstministeren.